Farverige kysthuse ved vandet nær Stavanger.Farverige kysthuse ved vandet nær Stavanger.Farverige kysthuse ved vandet nær Stavanger.
Rejseguide

Oplev idylliske Stavanger

Kultur og gastronomi på én og samme tid 

Byen Stavanger ligger i det sydvestlige Norge og er et overflødighedshorn af kulturelle og gastronomiske tilbud. Når du bevæger dig gennem bybilledet i Stavanger, kan du ikke undgå at bemærke dets farverige udtryk. Det er alt lige fra spændende gadekunst og farverige kajhuse til gaden Øvre Holmegade, som af de lokale bliver kaldt for den farverige gade. 

 

De markante farver bliver brudt af den ældste bydel, Gamle Stavanger, som består af en række hvidmalede træhuse. Her kan du ose i de hyggelige gallerier og håndværksbutikker. 

 

Hvis det derimod er gastronomi, der trækker i dig, er Stavanger også værd at køre efter. Byen huser nogle af Norges bedste spisesteder, heriblandt flere Michelinrestauranter! 

Fjord og stejle bjerge nær Stavanger.

Fjelde så langt øjet rækker 

Drømmer du om at opleve de norske fjelde, er der rigeligt med muligheder ved Stavanger. 

 

Knap en times køretur fra byen finder du fjeldplateauet Preikestolen. Tag på tur igennem skove og op ad fjeldene og oplev den spektakulære udsigt fra toppen. Midt i Lysefjorden ligger fjeldet Kjerag, hvor du kan se naturfænomenet Kjeragbolten – en rund sten, som har kilet sig fast i en sprække i fjeldet, næsten 1000 meter over fjorden. Turen er smuk, men også krævende, så den passer bedst til dig, der har prøvet at vandre og klatre på fjeldene før. 

 

Lifjellet er også en unik naturoplevelse. Turen går langs kysten, gennem skov og fjeld til toppen af Lifjellet, hvor der er en fantastisk udsigt over Stavanger. 

Farverige kysthuse ved vandet nær Stavanger.

Oplev idyllen ved Sørlandet 

I Sørlandet får du charmerende træhuse og hyggelige skærgårde langs Sørlandskysten, som er en populær sommerdestination. 

 

Besøg byen med de mange træhuse, Risør eller byen med de mange bøger, Tvedestrand. Her kan du vandre langs havnen, udforske de charmerende gader, eller tage på kajaktur. I Grimstad kan hele familien tage på cykeltur, og på en varm sommerdag kan du lægge dig på stranden i skærgården. 

 

Kommer du forbi Arendal, er det oplagt med en frokost ved molen eller en tur forbi byens mange øer. Besøg for eksempel fæstningen Kalvøysund på øen Flostøya, eller tag til Sørlandets største ø, Tromøya. 

Stentårn omgivet af træer i Stavanger.

Stavanger Katedral 

Selv hvis man ikke er fast kirkegænger, kan et smut forbi domkirken i Stavanger godt betale sig. Katedralen kan nås til fods fra havnefronten og er placeret i den charmerende bypark. 

 

Domkirken tog form i Middelalderen og stod færdigbygget i 1125. Det er samtidig den bedst bevarede kirkebygning fra tidsperioden, hvilket er imponerende med tanke på, at den har været i kontinuerlig brug siden det 14. århundrede – som den eneste norske katedral! 

 

Fun fact! I krypten under kirken har man fundet spor af en bygning, som menes at være en oldgammel trækirke, der blev bygget før katedralen i år 1015. 

Farverig gade i Stavanger med caféer og flag.

Aktiviteter for hele familien 

Det kan klart anbefales at tage familien med til Stavanger. Udover byens farverige gader og friske havluft, har byen en række aktiviteter, som passer til både store og små. 

 

Hvis I vil have sjov og fart på, kan I tage til Kongeparken, som har en af Norges største karruseller. I kan også besøge Viking House, hvor I kan opleve vikingetiden ved hjælp af fascinerende VR-teknologi. På Norsk Oliemuseum kan alle mand lære om Norges olieindustri gennem forskellige aktiviteter og interaktive installationer. 

 

Og så er Stavanger en rigtig madby, som kan prale af en række gode restauranter for enhver smag! 

Kundeservice