Destination Gotland logo
Vinterlandskab med Holmenkollen skihop i Oslo.Vinterlandskab med Holmenkollen skihop i Oslo.Vinterlandskab med Holmenkollen skihop i Oslo.
Vinterguide til Oslo

Vinter i Oslo – Inspiration til din rejse

Der er helt særlig vinterstemning i Oslo – uanset om man rejser som børnefamilie eller ønsker et romantisk MiniCruise. Oslo byder på funklende nye museer, sneklædt natur og spændende storbyoplevelser for enhver smag. 

Vinteroplevelser i Oslo for børn

Børn der leger i et illusionsrum.

Vinteroplevelser i Oslo for børn

Oslo byder på vintersjov for hele familien både udendørs og inde. Slip energien løs på skøjtebanen Spikersuppa, der ligger midt i byen ved Karl Johans gate.

 

Er man til storslået udsigt over den sneklædte storby, så snup metroen til Holmenkollen Skihop, hvor der også er skimuseum. Er ungerne mere til action med laserspil, paintball og streetcurling, så byder Megazone Oslo indendørs.

 

Der er underholdning for hele familien på Paradox Museum, hvor interaktive udstillinger udfordrer sanserne og indbyder til sjove selfies. Som kunde hos Go Nordic Cruiseline får du desuden 15% rabat på entréen, når du booker online med koden PARADOX og viser dit boardingkort ved indgangen.

Personer der ser på kunst i et galleri.

Vinter i Oslo – perfekt til museumsbesøg

Det funklende nye Munchmuseum knejser over havnefronten og byder både på Edvard Munchs ikoniske malerkunst og spektakulær udsigt over Oslofjorden, blot en kort vandretur fra terminalen.

 

Norges Nationalmuseum ligger også tæt på havnefronten og byder på billedkunst og designhistorie i nye, moderne rammer .

 

Snelandskabet i Vigelandsparken skaber en helt særlig vinterstemning. Snør vandrestøvlerne på, og nyd denne store skulpturpark – og gem appetitten til en Michelin-frokost i den nærliggende Frogner-bydel.

Museumsbygning ved vandet i solnedgang.

Shopping og wellness i sneklædte Oslo

Indkøbsstrøget Karl Johans gate i vinterstemning byder på både mode- og designbutikker samt flere stormagasiner. Med den fordelagtige vekselkurs er der heldigvis ekstra råd til selvforkælelse. Eksempelvis på The Well, der er Nordens største indendørs-spa.   

  

Aker Brygge på havnefronten byder på hyggelige caféer med udsigt til den vinterkolde Oslofjord. Her kan man slutte byvandringen af med et besøg på Astrup Fearnley-museet. Eller hvorfor ikke slutte dagen med en vandretur i byens store åbne frilandsmuseum, Norsk Folkemuseum? 

Person der går ud i koldt vand.

Spring ud i det hippe Oslo 

Kombiner det hippe Oslo med en vandretur langs Akerselva – en brusende elv, der smyger sig gennem rå gamle industrikvarterer med cafeer og barer. Her finder du også Mathallen – Oslos torvehaller med 20 spisesteder. Gå på opdagelse i Grünerløkka-kvarteret med dens mange caféer, vinbarer og streetwear-butikker.   

  

Tæt på terminalen finder du Bjørvika-kvarteret med Barcode-husene. Her kan du springe ud i en knivskarp Michelin-frokost eller gå ombord i en flydende sauna med efterfølgende dukkert i den iskolde Oslofjord. 

Oplev Oslo med GetYourGuide

Vinteren i Oslo er perfekt til nye oplevelser – og med GetYourGuide slipper du for planlægning og praktiske bekymringer.  

 

Hop på en guidet byvandring gennem byens funklende snelandskaber, eller oplev den vinterklædte Oslofjord fra vandet på en bådtur med hyggelig stemning.   

Du kan også lade dig guide til skulpturparker, udsigtspunkter og spændende museer. Nemt, bekvemt og fuld af vintercharme.

Person med udsigt over en by fra en bjergskråning.
Kundeservice