Ofte stillede spørgsmål
Bestilling af billetter
Hvis kahytten ikke vises online, er den enten udsolgt eller ikke tilgængelig på den valgte afgang. Spørg gerne i receptionen om bord, hvor vi kan hjælpe dig med at se på ledige alternativer.
Når du booker en rejse hos os, accepterer du samtidig vores rejsebetingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser dem igennem, inden du gennemfører din booking.
Bemærk, at afbestillingsvilkårene varierer afhængigt af, hvilket marked du booker via (dansk – DKK, norsk – NOK eller international – EUR).
Du kan læse vores rejsebetingelser her
Vi tilbyder desværre ikke ventelister til vores afgange. Vi anbefaler i stedet, at du løbende holder øje med bookingen, hvor du kan se alle ledige kahytter.
Vi kan desværre ikke garantere specifikke kahytter eller placering ved siden af hinanden. Ved check-in kan du dog altid spørge, om det er muligt at få en anden kahyt, hvis der er ledige alternativer.
Ja. Vores kahytter er designet til et bestemt antal personer og kan desværre ikke overbookes. Spædbørn (0-3 år) tæller dog ikke med i det angivne antal, hvis barnet deler seng med en forælder.
Du kan se kapaciteten for de enkelte kahytter i selve bookingen og her på siden
Vi skelner mellem tre typer biler:
Bil: op til 1,85 m høj og op til 5 m lang
Stor bil: mellem 1,85 og 2,4 m høj og op til 6 m lang
Ekstra stor bil: mellem 1,85 og 4 m høj og op til 10 m lang
Husk at tjekke målene på din bil – inklusive cykelstativ eller tagboks – inden du booker din rejse. Hvis din bil ikke falder inden for den bestilte kategori, kan du blive nægtet adgang om bord.
Vi tilbyder desværre ikke en service for uledsagede mindreårige på grund af rejsens længde og sikkerhedsreglerne om bord. Personer på 16 år og derover kan rejse som transportpassagerer. Hvis du skal på et MiniCruise, skal du være fyldt 18 år eller rejse med en voksen.
Hvis I er 10 personer eller flere, der ønsker at rejse sammen, kan du kontakte os på +45 72 62 16 17 eller grupperejser@gonordiccruiseline.com.
Vi tilbyder desværre ikke rejseforsikring. Vi anbefaler derfor, at du tegner en privat rejseforsikring, så du er dækket, hvis dine rejseplaner ændrer sig.
Højsæsonen dækker over vores mest populære afgange. På udvalgte tilbud og gavekort kan der derfor være begrænset eller ingen kapacitet i disse perioder.
Højsæsonen i 2026 omfatter følgende datoer:
- 6/2 – 21/2
- 27/2 – 28/2
- 6/3 – 7/3
- 27/3 – 5/4
- 13/5 – 16/5
- 26/6 – 8/8
- 25/9 – 3/10
- 9/10 – 17/10
- 18/12 – 31/12
Vores priser er dynamiske og styres af udbud og efterspørgsel Det betyder, at prisen kan variere, og at nogle afgange kan have få eller ingen pladser til den annoncerede pris.
Når du booker på vores hjemmeside, vil du altid få vist den aktuelle pris. Hvis du venter med at booke, kan prisen derfor nå at ændre sig i mellemtiden.
Ved tilbud og gavekort er der reserveret et bestemt antal kahytter. Hvis de bliver udsolgt, kan afgangen stadig være tilgængelig til en anden pris.
Betaling
Nej, det er desværre ikke muligt at betale på et senere tidspunkt, da vores priser er dynamiske. Betalingen skal derfor ske, når du booker rejsen.
Start med at dobbelttjekke, at dine kortoplysninger er indtastet korrekt. Ved online booking kan du betale med de fleste korttyper. Oplever du stadig problemer med betalingen, er du meget velkommen til at kontakte os på dk.kundeservice@gonordiccruiseline.com eller på telefon +45 72 62 16 66.
Check-in og boarding
Check-in lukker 15 minutter før afgang. Ved afgang kl. 16:30 fra både København og Oslo skal du derfor være checket ind senest kl. 16:15.
Du kan nemt og hurtigt checke ind på mobilen, inden du møder op i terminalen.
- Sådan checker du ind på mobil
1. Kl. 18:30 dagen før afrejse modtager du et link på SMS – følg linket. - 2. Tjek, at oplysningerne på alle rejsende er korrekte og tryk ‘Bekræft’.
- 3. Tryk nu på ‘Vis boardingpas’ og du får én QR-kode per rejsende.
- 4. Gå til boarding-gaten og vis QR-koderne sammen med gyldigtbilled-IDfor alle rejsende.
Husk at checke ind på hjemrejsen
Har du booket et MiniCruise eller en returrejse? Så skal du checke ind igen på hjemrejsen og vise en ny QR-kode ved boarding.
Ankommer I hver for sig?
I kan sagtens boarde hver for sig. Send blot QR-koderne til dine medrejsende via Wallet eller som screenshot.
Tjek venligst din bookingbekræftelse for check-in- og boardingtider. Vær desuden opmærksom på trafikken og det store antal passagerer i højsæsonen.
Du kan gå om bord, når kahytterne er klar og senest 75 minutter før afgang.
- Premiumkahytter: boarding fra kl. 12:45
- Standardkahytter: boarding fra kl. 14:45
Rejser du på MiniCruise, kan du boarde igen ca. én time efter ankomst i Oslo, dvs. kl. 11:00 på hjemrejsen.
Rejser du med bil, kan du boarde fra kl. 14:45 og frem til 15 minutter før afgang – uanset kahytstype.
Hvis du kommer for sent til check-in eller boarding, bortfalder din billet desværre. Vi anbefaler derfor, at du altid tjekker de seneste tidspunkter for check-in og boarding i din bookingbekræftelse
Du kan gå om bord igen cirka én time efter ankomst i Oslo. Den planlagte ankomsttid er kl. 10:00, så boarding starter fra kl. 11:00.
Kahytter
Af sikkerhedsmæssige årsager er det desværre ikke tilladt at medbringe egen babyseng om bord.
Spædbørn fra 0-3 år rejser gratis, hvis de ikke har brug for egen seng (maks. 1 spædbarn pr. kahyt).
Overnatter du i en Commodore De Luxe eller en Owner’s Suite, har du mulighed for at låne en babyseng. Disse kahytter har ekstra plads, så en babyseng ikke blokerer udgangen.
Babysenge udleveres i receptionen på dæk 7. Bemærk, at vi ikke kan garantere tilgængelighed. Det forventes som udgangspunkt, at spædbørn kan sove i samme seng som en forælder.
Ja, det er muligt at få monteret en sengehest på køjesenge i vores standardkahytter. Det kan være en god løsning, hvis du rejser med børn.
Det er desværre ikke muligt at montere sengeheste på dobbeltsenge i vores premiumkahytter.
Ønsker du en sengehest til din standardkahyt, kan du henvende dig i receptionen på dæk 7.
Ekstra opredning er muligt i udvalgte premiumkahytter og i vores handicapvenlige kahytter.
Det er ikke muligt at booke ekstra opredning online. Kontakt i stedet kundeservice på dk.kundeservice@gonordiccruiseline.com eller på telefon +45 72 62 16 66 for mere information.
Du kan se, hvilke kahytter der har plads til ekstra opredning i vores kahytsoversigt her.
Bemærk, at det ikke er muligt at have både babyseng og ekstra opredning i samme kahyt.
Faciliteter om bord
Alle priser om bord er angivet i danske kroner (DKK). Du kan betale med gængse valutaer (DKK, NOK, SEK, EUR, GBP) og de fleste korttyper på skibets salgssteder.
Du kan også hæve både danske og norske kroner i skibets hæveautomat på dæk 7.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det desværre ikke tilladt at opholde sig på bildækket under overfarten.
Husk derfor at tage alt med, du får brug for om bord, når du forlader bilen.
Rygning er kun tilladt i det markerede rygeområde udenfor på dæk 9, bagerst på skibet.
Der er skilte om bord, som viser vej til området. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at spørge personalet om bord.
Hele besætningen er uddannet i førstehjælp, men vi har desværre ikke medicinske faciliteter om bord. Du skal derfor sikre dig, at du er rask og i stand til at rejse. Vi anbefaler også, at du har en rejseforsikring i tilfælde af sygdom eller uheld.
Det er ikke muligt at købe søsygepiller om bord, så vi anbefaler, at du køber dem på apoteket inden afrejse. I receptionen om bord på dæk 7 kan du dog købe akupressurbånd (Sea-Band), som kan hjælpe mod søsyge.
Ja. Har du booket en premiumkahyt, har du gratis adgang til WiFi under hele rejsen.
Rejser du i en standardkahyt, kan du tilkøbe WiFi via tjenesteudbyderen Telenor Maritime. Det kan du gøre direkte fra din telefon eller ved henvendelse i receptionen om bord.
Wifi-pakker:
-
- Surf Small (1 time): DKK 39,00
- Surf Medium (5 timer): DKK 79,00
- Surf One Way (24 timer): DKK 119,00
- Surf Roundtrip (44 timer): DKK 199,00
- Streaming One Way: DKK 159
Om bord kobler telefoner sig på skibets satellitnetværk via Telenor Maritime. Det betyder, at priserne for opkald, SMS og data kan være højere end normalt.
Vi anbefaler derfor, at du kontakter dit telefonselskab, hvis du vil vide mere om priser og vilkår, inden du bruger din telefon om bord.
Inden afrejse
Skandinaviske lande
Gyldigt fysisk kørekort accepteres. Vi anbefaler dog, at du medbringer gyldigt fysisk pas, da det er det eneste dokument, der kan bruges til identifikation uden for dit hjemland.
Schengen- og andre EU-lande
Gyldigt fysisk pas.
Andre lande
Gyldigt fysisk pas samt eventuelt gyldigt visum til det land, du rejser til.
Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder gældende indrejse- og dokumentationskrav. Go Nordic Cruiseline kan ikke holdes ansvarlig, hvis du bliver afvist ved indrejse
Du kan enten medbringe din bookingbekræftelse eller have dit bookingnummer (6 cifre) klar, når du skal fremvise det for personalet.
Der er ingen faste bagagebegrænsninger, når du rejser med Go Nordic Cruiseline. Du skal dog selv kunne håndtere din bagage på en sikker og forsvarlig måde.
Ja, du må gerne medbringe klapvogn eller barnevogn på skibet. Henvend dig i receptionen om bord på dæk 7, hvor personalet kan hjælpe dig med opbevaring under overfarten.
Det er ikke tilladt at indføre planter, frø, frugt, grøntsager eller andre planteprodukter fra lande udenfor EU uden et plantesundhedscertifikat.
Det betyder, at du f.eks. ikke må medbringe en buket roser, et æble eller en appelsin til et EU-land uden et plantesundhedscertifikat fra eksportlandet.
Følgende frugter er undtaget fra reglen: ananas, kokosnød, banan, durian og dadler.
Du kan læse mere om import af planter og planteprodukter hos EU-Kommissionen her
Parkering
København
Vi tilbyder et begrænset antal parkeringspladser ved terminalen. Prisen er 390 DKK for et MiniCruise. Hvis du ønsker at booke parkering, skal du kontakte os på telefon +45 72 62 16 66
Du kan se vores parkeringspladser her
Der findes også andre parkeringsmuligheder i nærheden af terminalen. Det nærmeste parkeringshus ligger på Amerika Plads, ca. 300 meter fra terminalen. Se priser og tilgængelighed her
Oslo
Bilparkering (Aimo Park) – både korttids- og langtidsparkering – findes lige ved terminalen.
Registrer din nummerplade på parkeringsautomaten, som er placeret mellem korttids- og langtidsparkeringsområderne. Betaling kan ske med Visa, MasterCard eller Eurocard.
Priser:
- 74 NOK pr. time
- 400 NOK pr. 28 timer
Du kan betale ved automaten eller via EasyPark-appen (tillæg på 15 %).
Bemærk, at parkering ikke er tilladt for autocampere.
Du kan trygt parkere bilen om bord, når du sejler på MiniCruise. Du har ikke adgang til bilen under overfarten, og heller ikke mulighed for at køre bilen i land i Oslo. Bilnøglerne skal afleveres til besætningen på bildækket, og kan hentes i receptionen om bord efter klokken 18:30 aftenen før hjemkomst.
Pris: 450 DKK.
Parkering om bord kan kun bestilles på telefon på +45 72 62 16 66. Antallet af parkeringspladser er begrænset, så vær ude i god tid!
Ønsker du endnu mere rejsefrihed, kan du naturligvis også bestille en fleksibel overfart med bil én vej eller tur/retur. Med denne type billet kan du køre i land og rejse retur, når det passer dig.
Rejs med kæledyr
Du er velkommen til at medbringe hund eller kat på rejsen.
Når du booker, skal du tilføje antal kæledyr under ‘Rejsende’ og vælge en kæledyrsvenlig kahyt. Disse kahytter har plads til maks. to kæledyr.
Kæledyr skal opholde sig i kahytten under hele rejsen. Der findes dog et mindre område på dækket, hvor du kan lufte din firbenede ven.
Læs mere om rejser med kæledyr her
Nej, dit kæledyr kan desværre ikke blive i bilen under overfarten.
Temperaturen på bildækket kan variere, og af hensyn til dyrets sikkerhed og trivsel er det derfor ikke tilladt.
Bildækket er desuden aflåst under sejladsen, og du får først adgang til bilen igen kort før ankomst.
Dit kæledyr skal have et gyldigt kæledyrspas, som opfylder de gældende myndighedskrav for rejser til og fra det land, du rejser mellem.
Vi anbefaler, at du sætter dig ind i de aktuelle regler inden afrejse.
Læs mere om rejser med kæledyr her
Kæledyr skal som udgangspunkt blive i den kæledyrsvenlige kahyt under hele rejsen.
Førerhunde og godkendte servicedyr er undtaget fra denne regel. Husk at medbringe relevant dokumentation.
Restauranter og måltider om bord
Ja, du kan forudbestille måltider, når du booker din rejse online.
Hvis din booking allerede er gennemført, kan du kontakte os på dk.kundeservice@gonordiccruiseline.com eller på telefon +45 72 62 16 66.
Måltider kan forudbestilles indtil 32 timer før afrejse.
Se udvalget af restauranter og barer her
Ja, vi tilbyder forskellige alternativer, så vi kan imødekomme de fleste diætbehov om bord.
Når du har taget plads i restauranten, anbefaler vi, at du informerer personalet om eventuelle allergier eller særlige kosthensyn.
Du er også velkommen til at kontakte os på forhånd, så vi kan give besked til restauranten inden din rejse.
Ja, du kan tilføje fire forskellige velkomstpakker direkte i bookingen. Kig under ‘Tilvalg’ i step 4, hvor du finder:
-
- 2 alkoholfrie øl, 2 sodavand, 1 lille pose chips
- 2 øl, 2 sodavand, 1 lille pose chips
- 4 sodavand, 1 lille pose chips
- 1 flaske mousserende vin, peanuts og vindruer
Ja, du er velkommen til at medbringe din egen mad.
Maden må dog kun nydes i din kahyt og ikke i skibets fællesområder. Det er desværre ikke muligt at få opvarmet medbragt mad om bord.
Ja, vi har højstole til børn i alle restauranter om bord. Spørg blot personalet, når du tager plads i restauranten.
Terminaler
København:
Dampfærgevej 30
2100 København
Danmark
Oslo:
Akershusstranda 31
0150 Oslo
Norge
København
Terminalen er let tilgængelig med offentlig transport. Du kan tage S-tog eller Metro (M4) til Nordhavn Station, som ligger ca. 10-15 minutters gang fra terminalen.
Oslo
Terminalen ligger ca. 15-20 minutters gang fra Oslo Sentralstasjon, hvor de fleste toge og busser ankommer og afgår fra.
Ja, vi tilbyder shuttlebus til og fra terminalen i København.
Shuttlebussen kører mellem Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård samt terminalen – både ud og hjem.
Du kan bestille shuttlebus direkte i forbindelse med din booking under ‘Tilvalg’ i step 4.
Vi tilbyder desværre ikke shuttlebus i Oslo.
Læs mere om vores shuttlebus her
Yderligere assistance
Ja, vi tilbyder handicapvenlige kahytter med og uden havudsigt.
Kahytterne kan ikke bookes online. Kontakt i stedet vores kundeservice på dk.kundeservice@gonordiccruiseline.com eller telefon +45 72 62 16 66, så hjælper vi dig med bookingen.
Du kan se alle vores kahytter her
Ja, vi kan opbevare din medicin på køl. Henvend dig i receptionen på dæk 7, så hjælper personalet dig med at arrangere det.
Ja, vi kan hjælpe med at opvarme din babys mælk. Henvend dig i receptionen på dæk 7, så hjælper personalet dig.
Ja, der er elevatorer på begge vores skibe, som stopper på alle dæk, så du nemt kan komme rundt.
Rejser du med bil og har behov for at parkere tæt på en elevator på bildækket, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt.
Ja, du kan få udleveret en solsikkesnor hos personalet i terminalen.
Solsikkesnoren er en enkel måde at vise, at du har et usynligt handicap eller en usynlig diagnose – og at du måske har brug for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp på din rejse. Det kan f.eks. være autisme, nedsat syn, tale-/hørevanskeligheder, ADHD, hjerneskade eller demens.
Du kan læse mere om Solsikkeprogrammet her
Hvis du har glemt eller mistet noget om bord, skal du kontakte os hurtigst muligt. Vi opbevarer altid glemte sager om bord i en begrænset periode.
Ændring af booking
Det er desværre ikke muligt at ændre rejsedatoen. Ønsker du at rejse på en anden dato, vil det blive betragtet som en afbestilling af din oprindelige booking i henhold til vores afbestillingsbetingelser.
Du kan læse mere i vores rejsebetingelser
Hvis du afbestiller din rejse, opkræves et afbestillingsgebyr, som beregnes som en procentdel af rejsens samlede pris.
- Indenfor 24 timer for bestilling af rejsen: fuld refusion (medmindre bookingen foretages så sent som to dage før afrejse)
- 42 dage eller mere før afrejse: 25 % af den samlede billetpris
- 42-22 dage før afrejse: 50 % af den samlede billetpris
- 21-8 dage før afrejse: 70 % af den samlede billetpris
- 7-1 dage før afrejse: 90 % af den samlede billetpris
- På afrejsedagen: 100 % af den samlede billetpris
Bemærk, at bookinger foretaget via kampagnetilbud, præmier og/eller gavekort ikke kan refunderes.
Forudbetalte måltider og andre tilvalg kan refunderes op til 48 timer før afrejse.
Eventuel refusion, som du er berettiget til i henhold til vores rejsebetingelser, skal anmodes skriftligt senest tre måneder efter annulleringen.
Du kan læse mere i vores rejsebetingelser
Det er i midlertidigt ikke muligt selv at ændre eller tilføje tilvalg til din booking online.
Kontakt i stedet vores kundeservice på dk.kundeservice@gonordiccruiseline.com eller på telefon +45 72 62 16 66, så hjælper vi dig videre.
Vi anbefaler, at du forudbestiller måltider og andre tilvalg – fx shuttlebus og børneklippekort – direkte i forbindelse med din booking.