Hvert år rejser over 700.000 gæster med Oslobåden, der nu sejler under navnet Go Nordic Cruiseline.
De seneste måneder har de to skibe på ruten mellem København og Oslo gennemgået den største transformation på ruten nogensinde – med bl.a. helt nye kahytter og nyt farveunivers.
Nu får alle barer og spisesteder om bord hos Go Nordic Cruiseline et ansigtsløft.
De første fem ændres allerede i næste uge, mens øvrige opgraderes efter sommerferien.
”Med udgangspunkt i rutens stolte nordiske arv og historie har vi givet barer og restauranter en omfattende opgradering. Vi sætter fokus på nordiske retter, danske og norske specialiteter, nordiske bryggerier, danske og norske destillerier, sæsonaktuelle cocktails og nordisk underholdning. Derfor får alle barer og restauranter også nye navne,” fortæller Kim Heiberg, EVP & Head of Go Nordic Cruiseline.
Nordiske hverdagsfavoritter og håndplukkede specialiteter
Den største restaurant om bord, der formodentlig også er blandt Nordens største buffetrestauranter målt på antal årlige gæster, får navnet Skagerak – inspireret af skibets daglige rute.
”På Skagerak finder man nordiske hverdagsfavoritter og sæsonbetonede retter for både unge og ældre. Over halvdelen af menuen består af nordiske retter, og der vil fremover også være flere muligheder for at smage på skiftende håndplukkede lokale råvarer, som vi sejler forbi på ruten – fra land, vand eller flyvende i luften,” forklarer Kim Heiberg, EVP Head of Go Nordic Cruiseline.
Sæsonaktuelle cocktails med nordisk spiritus
I vin- og cocktailbaren, der fremover hedder Salong, kan gæster gå på opdagelse i en sæsonbetonet cocktailmenu baseret på nordiske spiritusser samt et udvalg af vine på glas og flaske.
”Foruden klassiske cocktails sætter vi otte sæsonaktuelle cocktails på menuen – som udskiftes et par gange årligt. På væggene kommer der nordisk kunst,” fortæller han.
Nordiske øl fra mikrobryggerier
Er man vild med øl, vil man elske det nye pub-koncept, Anker.
”Vores sejlende pub er en rejse ind i nordiske spiritusser og håndbryggede øl i en afslappet atmosfære. Her har vi også fokus på kvalitet. Dermed kan man nyde et udvalg af nordiske øl såvel som håndplukkede varianter fra nordiske mikrobryggerier – samt spiritus fra danske og norske destillerier,” understreger Kim Heiberg.
Natklub i nordisk nyfortolkning
Også skibenes ikoniske sejlende natklub, der har lagt dansegulv til utallige fester, fejringer og romantiske møder igennem årtier, får nyt navn
”Natklubben skifter navn til Liva. Indretningen får et mere nordisk touch, ligesom menuen fremover vil fokusere på nordiske mixere og spiritus. Samtidig kan man glæde sig til nordisk sanger og liveband, der spiller hver dag året rundt – med fokus på international dansemusik med et nordisk touch. Og vi holder selvfølgelig fast i det traditionsrige hestevæddeløb, som vi ved, at mange gæster elsker,” påpeger rutedirektøren.
10-retters sæsonmenu til deling
Rutens nyeste restaurantkoncept NORD bibeholder sit navn, men har netop skiftet menuen efter sæsonens lokale råvarer. Her kan gæster nyde 10 smagsoplevelser fordelt på fire serveringer – serveret som delemad.
”Den skiftende menu baseres på sæsonaktuelle råvarer og serveres som delemad ved bordet, så man deler oplevelsen med dem, man holder af. Der er også mulighed for vinmenu, champagne, hjemmebagt brød og en særlig petit four. Og rejser man som virksomhed eller større selskab, kan man spise en tilsvarende menu i NORD Banket – hvor kun forretter og desserter serveres som hyggelige og sociale deleretter,” fortæller Kim Heiberg.
De nye navne og menuer om bord kan opleves fra den 13. maj.
Efter sommerferien opgraderes øvrige dele af skibet, bl.a. den italienske restaurant samt Sky Bar og kaffebaren. Disse får også nye navne.
Om Go Nordic Cruiseline
Go Nordic Cruiseline har i mere end 150 år skabt mindeværdige rejseoplevelser for passagerer.
Sidste år rejste mere end 700.000 gæster med rutens to skibe på bl.a. minicruise, skiferie, storbyferie, sommerferie, konference eller teambuilding.
Den 1. november 2024 blev ruten overtaget af Sveriges ældste passagerrederi Gotlandsbolaget. For nylig har ruten fået nyt navn, Go Nordic Cruiseline.
Her er logoer og navne på de nye restauranter og barer

Ved spørgsmål, kontakt venligst:
Anitta Petersen
Communication & PR Manager
Anitta.petersen@gonordiccruiseline.com


