Dette er den første højsæson under det nye navn Go Nordic Cruiseline, og resultaterne viser, at satsningen på nordisk mad, kultur og kvalitet har ramt plet. Juli-tallene ligger tydeligt over sidste år og markerer et nyt topniveau efter pandemien. Til sammenligning var passagertallet i juli 2019 omkring 91.000.
Gæsterne mere tilfredse
Tilbagemeldingerne fra gæsterne viser, at også oplevelsen om bord er blevet styrket. Flere end tidligere siger, at de vil anbefale rejsen til andre, og andelen af meget tilfredse gæster er steget betydeligt. Det sker samtidig med høj kapacitet og mange nye rejsende, der har valgt Go Nordic Cruiseline for første gang.
– Vi er stolte over, at både antallet af passagerer og oplevelsen om bord går i den rigtige retning. Det viser, at investeringerne i koncept, service og kvalitet giver resultater. Og det bekræfter de tilbagemeldinger, vores medarbejdere får fra gæsterne om den gode stemning om bord, siger Kim Heiberg, EVP & Head of Go Nordic Cruiseline.
Med daglige afgange mellem København og Oslo, opgraderede kahytter og nye mad- og kulturoplevelser ser Go Nordic Cruiseline optimistisk på efterårs- og vintersæsonen.
Fakta: Passagerer i juli
- 2019: 91.462 (før pandemien)
- 2020: 37.993
- 2021: 13.844
- 2022: 81.512
- 2023: 84.025
- 2024: 85.490
- 2025: 93.220 (ny rekord)
Om Go Nordic Cruiseline
I mere end 150 år har rejsen mellem Oslo og København givet passagererne mindeværdige oplevelser, mens fragtruten har været i kontinuerlig drift
Sidste år rejste mere end 700.000 gæster med rutens to skibe på bl.a. minicruise, skiferie, storbyferie, sommerferie, konference eller teambuilding.
Den 1. november 2024 blev ruten overtaget af Sveriges ældste passagerrederi Gotlandsbolaget. Produktet har fået en omfattende opgradering med renovering af begge skibe inkluderet alle kahytter og fællesområder samt fokus på nordisk underholdning, gastronomi og specialiteter ombord.
Ved spørgsmål, kontakt venligst:
Anitta Petersen
Communication & PR Manager
Anitta.petersen@gonordiccruiseline.com


