Operahuset i Oslo
Rejseguide

Seværdigheder i Oslo

Spændende attraktioner i Oslo 

Oplev nogle af Oslos største seværdigheder inden for kort afstand af Go Nordic Cruiseline-terminalen. 

Med moderne havnefront, grønne parker og spændende bykvarterer byder Norges hovedstad på et væld af oplevelser året rundt.  

De fleste attraktioner kan nås til fods, på elcykel eller med offentlige transport, hvilket gør det nemt at kombinere storbyferie, kultur og naturoplevelser i Oslo. 

Oslo Operaen set nedefra

Operahuset  

Operahuset i Oslo er et af Norges mest ikoniske kulturbyggerier. Bygningen, der er tegnet af Snøhetta, minder om et isbjerg, der rejser sig fra Oslofjorden.  

Gå en tur på det spektakulære marmortag og nyd udsigten over Oslofjorden, MUNCH-museet og de spændende højhuse i Barcode-kvarteret. 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen kan du gå langs havnefronten til Operahuset på ca. 15 minutter. 
Vigelandsparken i Oslo

Vigelandsparken 

Vigelandsparken er en imponerende skulpturpark og en del af Oslos største bypark, Frognerparken.  

Her kan du opleve mere end 200 skulpturer skabt af den norske billedhugger Gustav Vigeland. 

 

Omgivet af græsplæner, springvand og brede parkstier indbyder Vigelandsparken til afslapning og kulturoplevelse under åben himmel.  

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det ca. 25–30 minutter at nå Vigelandsparken med offentlig transport. 
Vinterlandskab med Holmenkollen skihop i Oslo.

Holmenkollen 

Holmenkollen skibakke blev verdensberømt under Vinter-OL i 1952.  

 

Tag elevatoren til toppen, hvor der er frit udsyn over byen, Oslofjorden og de omkringliggende skove. Er du til lidt ekstra spænding, kan du hoppe på Kollensvevet zipline og følge skihoppens bane helt ned til enden. 

 

Området rummer også verdens ældste skimuseum med forhistoriske ski og sjældne arkæologiske fund, der vidner om mere end 4.000 års skihistorie. 

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det ca. 45–50 minutter at nå Holmenkollen med offentlig transport. 
Museumsbygning ved vandet i solnedgang.

Frammuseet 

Frammuseet fortæller den spændende historie om ishavets polarekspeditioner.  

Her kan du gå om bord på det legendariske polarskib Fram og opleve, hvordan eventyrer som Fridtjof Nansen og Roald Amundsen udforskede Arktis og Antarktis.  

 

Interaktive udstillinger og de spændende samlinger formidler de dramatiske polarekspeditioner både i børne- og voksenhøjde. 

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det ca. 30 minutter at nå Frammuseet med offentlig transport. 
Munchmuseet i Oslo med moderne arkitektur og gule græsser.

MUNCH

MUNCH-museet er et knejsende flot kulturfyrtårn ved Oslos havnefront.  

 

Her kan du opleve verdens største samling af kunstværker skabt af Edvard Munch, ikke mindst det ikoniske maleri Skriget. 

Den moderne bygning byder også på særudstillinger og imponerende udsigt over byen, havnen og fjorden. 

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen kan du gå til MUNCH-museet langs havnefronten på ca. 15 minutter. 
Nordic Pearl i Oslofjorden

 Oslofjorden & øerne

Oslofjorden og dets øhav giver mulighed for at opleve en helt anden side af den norske hovedstad. 

 

Tag færgen til Hovedøya, Gressholmen og Lindøya. Snup en dukkert eller tag på vandring langs kyst- og strandstier.  

 

De grønne øer summer af liv om sommeren, men uanset årstid byder en sejltur på fjorden på både udsyn og frisk havluft. 

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det ca. 20 minutter at gå til Rådhusbrygge, hvor fjordbådene afgår fra.
Middelalderbygninger ved Akershus fæstning i Oslo.

Akershus Slot og Fæstning 

Akershus Slot og Fæstning har vogtet over Oslofjorden i mere end 700 år og er et af Norges vigtigste historiske monumenter. 

 

Bag de mægtige mure kan du gå på opdagelse i historiske sale, slotskapellet og de kongelige gravkamre samt opleve fortællinger om konger, krige og Norges historie gennem århundreder.  

 

Fra fæstningsområdet er der samtidig panoramaudsigt over fjorden og byens moderne skyline. 

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen kan du gå langs havnefronten til Akershus på ca. 15 minutter. 
Travl gade på Karl Johans gate i Oslo.

Karl Johans gate

Karl Johans gate er Oslos livlige hovedstrøg og det naturlige udgangspunkt for shopping i den norske hovedstad.

 

Langs gaden finder du stormagasiner og internationale brandbutikker, mens de nærliggende shoppinggader Nedre Slottsgate, Øvre Slottsgate og Prinsens gate byder på eksklusive mode- og designbutikker.  

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det ca. 20 minutter at nå Karl Johans gate med offentlig transport. 
Vintermarked i Oslo med boder og sne.

Norsk Folkemuseum

Norsk Folkemuseum er et af Europas største frilandsmuseer. Her giver de historiske gårde, traditionelle træhuse og den imponerende stavkirke et fascinerende indblik i norsk kulturhistorie gennem århundreder. 

 

Den levende kulturformidling og de autentiske miljøer gør fortiden nærværende for både børn og voksne. 

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det ca. 35 minutter at komme til Norsk Folkemuseum med offentlig transport. 
Vandkanten med moderne bygninger ved Aker Brygge.

Aker Brygge & Tjuvholmen

Aker Brygge og Tjuvholmen er blandt Oslos mest populære områder og byder på både moderne arkitektur, byliv og fjordudsigt. 

 

Langs havnefronten og dens hyggelige havnemiljøer finder du restauranter, caféer og butikker. Er du til spændende samtidskunst, ligger Astrup Fearnley Museet lige ud til vandet. 

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen kan du gå til Tjuvolmen på cirka 25 minutter. 
To personer går gennem en oplyst tunnel med hvide linjemønstre.

Nationalmuseet

Nationalmuseet i Oslo byder på moderne arkitektoniske rammer og Norges største samling af kunst og design. 

 

Her finder du malerier og kunsthåndværk gennem tiderne. En rolig oase omgivet af byens livlige havne- og bykvarterer. 

  

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen kan du gå til Nationalmuseet på cirka 20 minutter. 

Ekebergparken

Ekebergparken er en ofte overset kulturperle, der kombinerer kunst og natur med storslået udsigt over byen og fjorden.

 

Blandt kunstværkerne er lysinstallationer af James Turrell og samtidskunst af Elmgreen & Dragsed. 

 

Parken byder også på restaurant med panoramaudsigt.  

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det ca. 20–25 minutter at nå Ekebergparken med offentlig transport. 

Grünerløkka

Grünerløkka er Oslos mest kreative bydel, hvor de tidligere industrikvarterer er blevet forvandlet til et levende centrum for kultur, design og gastronomi.  

 

Her finder du caféer, gallerier, specialbutikker og den populære Mathallen med både lokale delikatesser og mad fra hele verden.  

 

  • Fra Go Nordic Cruiseline-terminalen tager det cirka 15-20 minutter at nå Grünerløkka med offentlig transport. 
Smal brostensbelagt gade med traditionelle træhuse i Oslo.