Glad dreng med Max Matros om bord Glad dreng med Max Matros om bord Glad dreng med Max Matros om bord
Sjov og spas for børn

Børneunderholdning

Aktiviteter for skibets mindste gæster 

Rejser du med større eller mindre børn? Så er Go Nordic Cruiseline det oplagte valg til en skøn miniferie! Her kan de lege i børneklubben, tage en dukkert i poolen eller heppe på deres favorit i hestevæddeløbet – som får selv mor og far til at trække på smilebåndet.

Se det fulde børneprogram

;

Mød skibets blødeste fyr: Max Matros

Max Matros er et venligt pelsmonster med en stor appetit på leg, eventyr og krammere. Derfor passer han perfekt ind hos Go Nordic Cruiseline.

 

Hver dag lægger Max vejen forbi skibets mange kroge og gemmesteder. Og når han ikke er på farten, tænker han på sin bedste ven, diskokrabben Karla Krabbe, som du møder i vores webapp.



Gruppe af mennesker, herunder børn og voksne, der deltager i en aktivitet med papir og markører i Matrosklubben.

Matrosklubben – for børn i alle aldre 

Matrosklubben er Go Nordic Cruiselines helt egen børneklub. Her kan børnene udforske søfartens verden, lære om geografi og lytte til spændende historier – på en sjov og legende måde! 

Besøg børneklubben hver dag på dæk 6, og begynd eventyret med en spændende matrosmission – det vi kalder en skattejagt på voksensprog. De modige kan også gå hele vejen og uddanne sig til vaskeægte matroser!  

 Og det bedste af det hele? Det er gratis at være med!

Familie underholdes af konkurrence

Spil på din favorit til hestevæddeløbet 

Hvis der er én ting, som får hele familien op af stolene, er det vores hestevæddeløb! 

 

Hver aften kl. 20.00 går det løs i Club Liva, når vi slipper hestene fri i et hæsblæsende (eller hestblæsende?) væddeløb. 

 

Køb billet hos børneunderholderen, og stem på din favorit for kun 10 kr. Vinder din hest, venter der en voucher til Go Shop. 

 

Og bare rolig – hestene er selvfølgelig ikke ægte. Det er bare noget, vi leger. 

Tre børn, der holder "Children's Card"-hæfter med en tegneseriefigur i Matrosklubben.

Børneklippekortet – din billet til eventyr 

Forkæl ungerne med et børneklippekort – en billet til sjov på hele skibet! Køb klippekortet i bookingen eller om bord i receptionen.  

 

Pris: 110,- (4-11 år) 

 

Børneklippekortet inkluderer:  

  • Entré til poolområdet
  • 1 plakat
  • 1 is markeret med matroshat fra caféen i Matrosklubben  
  • 1 valgfri børnedrink
  • 1 drikkeflaske eller madkasse
  • 2 billetter til hestevæddeløb 
To unge piger leger sammen om bord

Youngster’s Card – for de lidt større

Youngster’s Card er til lidt ældre børn. Du får de samme sjove aktiviteter, men med et par justeringer.

 

Pris: 110,- per barn (11-15 år)

 

Inkluderet i Youngster’s Card:

  • Entré til Matrosklubbens bassengområde
  • 1 is markeret med matroshat fra caféen i Matrosklubben
  • 1 valgfri børnedrink
  • 2 billetter til hestvæddeløb
  • Matrosklubben spillekort

Tag en dukkert på rejsen 

Med pool, jacuzzi og café er dette det perfekte samlingssted for hele familien. Hver dag kl. 14:30 - 21:00 er der lagt op til hyggelige stunder – uanset vejrudsigten.  

 

Priser: 

Voksne (16+): DKK 50 / Børn (4-15): DKK 25 / Spædbørn (0-3): Gratis 

 

Prisen inkluderer håndklæde og omklædningsskab. På Nordic Pearl får du i sommerperioden også adgang til skibets udendørs pool. 

 

Bemærk: Der er ingen livredder til stede, og børn under 12 år skal ledsages af en voksen.
 

Pool og boblebad

Sjove lydhistorier lige ved hånden 

Er du klar til afgang, skipper? Det bliver du i hvert fald med Matrosklubbens webapp! 

 

Allerede inden turen starter, kan børnene gå på opdagelse i et univers fuld af lærerige og underholdende lydfortællinger. Her finder I alt fra gratis historier og sjove indslag til en praktisk pakkeliste (jeps, vi har også tænkt på jer forældre).

 

 Besøg webappen her  og glæd jer til en sjovere afgang med Go Nordic Cruiseline!

 

Person, der holder en smartphone, som viser en applikation eller hjemmeside relateret til Matrosklubben.